Socialdemokratiet i Gladsaxe
Socialdemokratiet positionerer sig med social retfærdighed og velfærd, men hensynet til borgerne må ofte vige for politisk opportunisme, økonomisk uansvarlighed og FN-romantisme.
Collage: Borgmester Trine Græse på en AI-baggrund af trafikkaos. Græse har været en stærk leder for socialdemokraterne i Gladsaxe, men er kendt for at have et skarpt temperament, der har skabt kontroverser. Bemærk det antinationalistiske FN-symbol. Foto: Privat
Historien om Socialdemokratiet i Gladsaxe
Socialdemokratiet har været en del af Gladsaxes politiske landskab siden kommunens første år. Partiet har traditionelt været en drivkraft bag mange af de initiativer, der har gjort kommunen til et forbillede inden for dansk velfærd.
Uanset om det gælder opførelsen af moderne folkeskoler, udviklingen af grønne byrum eller styrkelsen af det lokale erhvervsliv, har Socialdemokratiet spillet en central rolle i at skabe rammerne for et trygt og velfungerende lokalsamfund; men altid med socialistisk ideologi indbygget.
Det oprindelige syn på velfærd
Opførelsen af kommunale daginstitutioner, forbedringer i ældreplejen og etableringen af moderne skoler var med til at løfte Gladsaxe op som en af de førende velfærdskommuner i Danmark.
Disse initiativer skabte en stærk forbindelse mellem partiet og vælgerne, som så Socialdemokratiet som garant for konkrete resultater og borgernær politik - selvom udgangspunktet var socialisternes hang til at centralisere magten.
"FN-velfærd" = mindre velfærd til borgerne i Gladsaxe
I de seneste år har Socialdemokratiets prioriteringer dog ændret sig markant, hvilket har skabt debat og kritik. Sammen med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har Socialdemokratiet i stigende grad valgt at fokusere på implementeringen af FN's verdensmål og andre globale dagsordener, hvilket mange borgere oplever som helt frakoblet de daglige udfordringer i Gladsaxe.
Fra danskernes velfærd til FN's globale mål...
Projekter, der direkte påvirker borgernes livskvalitet, såsom forbedringer af skoler, bedre ældrepleje og vedligeholdelse af lokale veje og bygninger, er blevet nedprioriteret til fordel for antinationalistiske projekter fokuseret på bæredygtighed og globalt ansvar.
Skiftet i socialisternes fokus har medført en voksende utilfredshed blandt vælgere, der føler, at deres hverdag bliver overset til fordel for overordnede strategier, som mange opfatter som symbolpolitik.
Hvorfor vil socialisterne redde verden, når der ikke er personale nok i børnehaver og vuggestuer i Gladsaxe? Hvorfor forsøger klimasocialisterne at ændre vejret, mens ældre i Gladsaxe bliver spist af med en robotstøvsuger?
Græse læner sig - og dermed Gladsaxe Kommune - op ad FN's verdensmål mere end et klassik socialdemokratisk værdiprogram. Græses krav om FN-resultater har skabt mange problemer, men hun er kompromisløs.
Socialisterne i Gladsaxe forsøger at bilde borgerne ind, at FN's verdensmål er relevante i en strategi for Gladsaxe. Men en lokal strategi for Gladsaxe Kommune kan naturligvis ikke være dybt forankret i den aggressive internationalisme, som FN står for. Illustration: FN
Mange dårlige sager der skader borgerne i Gladsaxe
Socialdemokratiets historie i Gladsaxe er ikke uden kontroverser. Partiet har løbende fået kritik for at tage beslutninger uden tilstrækkelig borgerinddragelse og for manglende gennemsigtighed i projekter. Mange peger på, at det er svindel, fordi borgerinddragelsen er en art skuespil. Socialisterne lytter ikke.
Det uendelige byggerod omkring sporvognsbanen - letbanen - er et eksempel, som har været en kilde til stor frustration blandt borgerne. Borgerne synes, at det er håndteret dårligt, og mange er i tvivl om, hvordan det kan gå så galt. Det er trods alt bare noget vej. og anlægningsarbejde.
Men forsinkelser, stigende omkostninger og dårlig kommunikation om projektets fremdrift har skabt en følelse af, at Socialdemokratiet og deres politiske samarbejdspartnere ikke længere formår at levere på det lokale niveau. Det er som om, at de har mistet jordforbindelsen.
Ikke desto mindre fastholder Socialdemokratiet sin position som en af de mest magtfulde aktører i kommunalbestyrelsen. Men partiets troværdighed er blevet udfordret, og mange borgere er skeptiske over for deres evne til at levere på de løfter, som de stadig afgiver.
Trine Græses ledelsesstil
En af de mest markante personligheder i Socialdemokratiet i Gladsaxe er naturligvis borgmester Trine Græse. Hun er kendt for sit skarpe politiske instinkt og sin kompromisløse tilgang til ledelse. Hendes temperament er en styrke, der sikrer, at partiets retning er klar, og at der ikke er tvivl om, hvem der sidder for bordenden. Men det giver også udfordringer at have en borgmester, der er kendt for at hæve stemmen og simpelthen skælde ud.
Der har været episoder, hvor Græses temperament er stukket af, hvilket har skabt kontroverser internt i partiforeningen og eksternt blandt politiske modstandere. Det er ikke alle medlemmerne af byrådet, der er på Græses A-hold, og det kan de mærke. B-holdet ved godt, at de måske ryger ud af byrådet til kommunalvalget i 2025, hvor Socialdemokraterne står til et rigtigt dårligt valg.
Borgmester Trine Græse har en markant personlighed, men hun er også kendt for at gøre forskel på sine byrådsmedlemmer. A-holdet får mere opmærksomhed end B-holdet. Bemærk det antinationalistiske FN-symbol, Foto: Privat
Trine Græses ledelsesstil er dog ikke uden betydning. På den positive side formår hun ofte at samle partiet om sine visioner, og hun har en evne til at få selv komplekse beslutninger gennemført effektivt, når hun bruger det kompromisløse socialistiske flertal, hun har sammen med Socialistisk Folkeparti og De Radikale.
Under Græses ledelse har klimasocialisme, trafikkaos, byggerod og el-cykler fyldt meget. Skandaleprojekter som anlæggelse af fjernvarme og sporvognsbanen, ender med at koste Gladsaxeborgerne trecifrede millionbeløb, men det bliver aldrig nævnt i kommunens nyhedsbrev.
Græses stærke personlighed sikrer, at Socialdemokratiet i Gladsaxe står som en samlet enhed, men det har også skabt et billede af en ledelse, der til tider kan være mere topstyret end inddragende. Det er også den stil Mette Frederiksen udviser på nationalt plan, hvor politikere i Folketinget også kommer på A-holdet, mens de andre på B-holdet holdes usikre.
Det er måske også værd at bemærke, at Trine Græse tidligere har været gjort til genstand for kritik, fordi Gladsaxe Kommune betalte for en reklame/pr-film, der blev vist som biografreklame for borgernes regning (se: journalista.dk/socialdemokratisk-borgmester-fik-betalt-pr-video-der-blev-bragt-som-biografreklame ). Der blev aldrig rigtigt fuldt op på den sag.
Ole Skrald tager skraldet...
Det er ikke alle, der bliver hørt, og det er ikke alle, der får lov til at komme med idéer i socialdemokratiet i Gladsaxe. Fx har Ole Skrald ofte været kritiseret internt og eksternt for, at der er massivt byggerod i Gladsaxe, som nok kunne have været undgået, hvis han havde været opgaven mere voksen.
Ole Skrald har været en kontroversiel figur i Gladsaxe Byråd. Hans håndtering af trafik- og byggeprojekter har ofte været genstand for kritik, og mange borgere mener, at hans indsats har været utilstrækkelig.
Ole Skrald har flere gange lovet forbedringer, men resultaterne har altid været skuffende. Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan Græse har skubbet Skrald foran sig, selvom Skrald er helt åben om, at han er kraftigt ordblind og har det svært med den store grad af skriftlighed i arbejdet.
Men det er Græse, der tjener 200.000 kr.! om året på at være næstformand i bestyrelsen for "lette-penge-banen", men hun tager ikke noget ansvar for byggerodet. Det er Skrald, der må tage skraldet.
Ole Skrald i Gladsaxe Byråd. Ole Skrald har i realiteten leveret det modsatte af, hvad han har lovet, når det kommer til: "Sikker skolevej" og "bedre trafikforhold", Foto: Skærmbillede Byrådsmøde, Gladsaxe Kommune
Ole Skrald har vakt sine partikammeraters vrede, fordi har givet sit parti så meget dårlig omtale. Omvendt er der også mange af socialisterne, der rigtig er glade for, at de ikke selv skal kobles til de mange trafikskandaler i Gladsaxe, fordi Ole tager skraldet.
Ovenfor: Ole Skralds valgbanner fra 2021, hvor han lover "Sikker skolevej" og "bedre trafikforhold", hvilket i dag fremstår virkelighedsfjernt, når man ser, hvad socialisterne i realiteten har leveret: byggerod og trafikkaos.
Tom Vang Knudsen og den håbløse planlægning af fjernvarme
Også Tom Vang Knudsen har været en person, som har måttet stå skoleret, fordi han også har et klart medansvar for byggerodet.
Tom Vang Knudsen har været en central figur i Gladsaxe Byråd, hvor han endda har fået ridderkorset for sit mangeårige arbejde som medlem. Men hans rolle i fjernevarmeskandalen har skabt betydelig kontrovers. Kommunen godkendte en plan for fjernvarme, som måske ikke er økonomisk og miljømæssigt holdbar.
Tom Vang Knudsen står som afsender på en af de største økonomiske skandaler i Gladsaxes historie. Foto Skærmbillede fra Gladsaxe Kommune.
Tom Vang Knudsen står også som afsender på en millionskandale i Gladsaxe. Det bliver næsten 140 millioner kroner dyrere at gøre udrulningen af fjernvarme i Mørkhøj færdig.
Den oprindelige anlægsbevilling var på 264 millioner kroner til udbygningen i området. Nu bliver det formentlig en halv gang dyrere. Formand for Klima- og Miljøudvalget Tom Vang Knudsen tager ikke noget ansvar, men udtaler:
Jeg mener, det er en alvorlig situation, når et projekt af denne størrelse bliver markant dyrere. Men i dette tilfælde har vi vurderet, at det er nødvendigt for at sikre en forsvarlig og langsigtet løsning. Det er afgørende, at vi får ført fjernvarmen helt i mål – både af hensyn til borgerne og den grønne omstilling" - Tom Vang Knudsen Gældsætning af borgerne Den ekstra bevilling, som kommer oven i det oprindelige beløb, lånefinansieres via KommuneKredit, hvor kommuner og regioner kan optage lån. Lånet betales af forbrugerne på fjernvarme-regningen.
Med andre ord kan borgerne i Gladsaxe glæde sig til, at de kommer til at betale ekstra. Det er en tradition i Gladsaxe, at socialisterne laver store dyre millionfejl, og at borgerne så må betale ekstra. Det er den socialistiske projektmodel, hvor magthaverne rammer helt ved siden af og dernæst bare sender regningen videre til borgerne. Tom Vang Knudsen kan ikke engang garantere, at det ikke bliver endnu dyrere! Det er en kæmpe skandale, og det er socialdemokraterne og deres støtter der har ansvaret.
Tom Vang Knudsen er kendt for at være uformel - også selvom situationen kræver noget andet.
Borgere føler sig svigtet og frustreret, mens de har svært ved at komme på arbejde, fordi vejene i Gladsaxe hele tiden er gravet op. De er blevet lovet en bæredygtig og økonomisk fordelagtig løsning, men i stedet bliver de måske ramt af stigende omkostninger og ineffektiv varmeforsyning.
Skandalen har afsløret alvorlige mangler i kommunens beslutningsproces, hvor der tilsyneladende ikke blev foretaget tilstrækkelige analyser og konsekvensvurderinger. Tom Vang Knudsen, som var en af de ansvarlige politikere, har valgt ikke at stå til regnskab for de fejl, der blev begået.
Resultatet er, at borgerne i Gladsaxe er igen frustrerede over, at deres tillid til kommunen er blevet misbrugt. Mange føler, at deres stemme ikke blev hørt, og at beslutningen blev truffet uden tilstrækkelig borgerinddragelse.
Socialdemokratisme er socialisme
Socialdemokraterne har længe forsøgt at præsentere deres ideologi som en moderat og pragmatisk tilgang til samfundsudvikling, men ved nærmere eftersyn er det tydeligt, at socialdemokratisme i sin kerne er en blødere, mere camoufleret form for socialisme – og dermed et trin på vejen mod kommunisme.
Det er ikke blot en polemisk påstand, men en analyse baseret på ideologiens egne udgangspunkter og historiske udvikling. Socialdemokraternes mål om at opnå “lige udviklingsmuligheder” og “lige rettigheder” gennem statslig indblanding er klassiske socialistiske kerneværdier, hvor lighed bliver prioriteret over frihed.
Socialdemokraternes endemål er ikke fundamentalt anderledes end mere radikale socialisters.
Socialdemokratismen udspringer direkte fra socialismen og er, som de førende historikere og politiske teoretikere understreger, en reformistisk gren af demokratisk socialisme. Dette er ikke tilfældigt.
Socialismen, i alle dens former, søger at omforme samfundet ved at give staten en centraliseret rolle i fordelingen af ressourcer og muligheder. Socialdemokraterne har blot valgt en langsommere, mindre revolutionær tilgang til denne transformation, men deres endemål er ikke fundamentalt anderledes end mere radikale socialisters.
Staten skal have en massiv rolle, den private ejendomsret skal underordnes fællesskabets interesser, og markedsøkonomien skal reguleres i en grad, hvor den mister sin frihed og dynamik.
Socialdemokrater påstår ofte, at de blot ønsker “retfærdighed,” men historien viser, at deres tiltag i praksis fører til en stadig større afhængighed af staten og en systematisk reduktion af den personlige frihed.
Socialisme forklædt som reformer
Socialdemokraterne fremhæver ofte deres reformpolitik som et forsøg på at “balancere” kapitalisme med social retfærdighed. Dette lyder tilforladeligt, men i virkeligheden er det en langsom og vedvarende omstrukturering af samfundet, der minder om den klassiske socialistiske model.
Ved at tale om “reguleret kapitalisme” dækker de over deres reelle ambition: at underminere markedets frie kræfter og erstatte dem med politiske beslutninger, der dikteres af staten.
Det er værd at bemærke, at mange af de mest kendte socialdemokratiske ledere, fra Olof Palme i Sverige til Willy Brandt i Tyskland, åbenlyst identificerede sig som socialister og arbejdede for et samfund, hvor staten spillede en dominerende rolle.
Med et strejf af kommunisme
Mens socialdemokraterne ofte tager afstand fra kommunismen og fremhæver deres tro på demokratiske institutioner, er forskellene ofte kun gradvise og taktiske. Den væsentlige fællesnævner er målet om lighed gennem statslig kontrol.
Kommunismen opnår statslig kontrol gennem voldelig revolution og kollektivisering, i dag anvender socialdemokratisterne lovgivning, beskatning og bureaukrati til at undertrykke andre og bestemme alt fx hvor høj din hæk må være, eller hvor ofte, du må bruge bil.
Socialdemokraterne i Gladsaxe kommer fra kommunisme, hvilket ses på denne plakat. Man bemærker det kommunistiske hammer og segl. Foto: privat
Staten bestemmer alt
Et konkret eksempel er, at den socialistiske stat næsten bestemmer alt i Danmark. Der pågår en massiv omfordeling af indkomst gennem verdens højeste skatter, hvor staten er blevet en altomfattende aktør i borgernes liv –fra sundhedspleje og uddannelse til økonomisk støtte og pension.
Det præsenteres som “social sikkerhed”, men det er i virkeligheden en tvangsmæssig omfordeling, der reducerer incitamentet til at skabe og investere, og som gør borgerne afhængige af staten. Samtidigt beholder socialisterne relativt mange af pengene, som skulle gå til "social sikkerhed" og bruger dem på tossede projekter som fx sporvogne og el-cykler.
Den uærlige natur
Socialdemokratismen er en moderne form for socialisme, der skjuler sin egentlige natur bag et reformistisk ydre. Socialdemokratismen foregøgler vælgerne, at den er en moderat balanceret ideologi. Men med sit fokus på statens centrale rolle, omfordeling af rigdom og regulering af markedsøkonomien er det en ideologi, der trækker samfundet i retning af kommunismens grundlæggende principper.
Hvis man ønsker at beskytte friheden og individets rettigheder, må man erkende denne forbindelse og afvise forsøgene på at sminke socialismen som blot en harmløs “social retfærdighed.” Historien har vist, at vejen til undertrykkelse ofte begynder med netop sådanne idealer.
Socialdemokratiet og fremtiden i Gladsaxe
Socialdemokratiet står ved en klar skillevej i Gladsaxe, hvor partiet oplever en markant tilbagegang. Denne udvikling er tæt forbundet med statsminister Mette Frederiksens ledelse, der på landsplan har skabt en dyb splittelse og mistillid blandt vælgerne. Hendes centraliserede og ofte kontroversielle politik har haft en direkte negativ effekt på partiets lokale opbakning.
Statsminister Mette Frederiksen har skabt splittelse og mistillid blandt vælgerne. I folkemunde kaldes hun "Slette Mette" et øgenavn, hun fik, fordi hun slettede SMS'er, der handlede om COVID-krisen. SMS'erne var formodentligt inkriminerende, og de skulle have været arkiveret, så offentligheden kunne få lov til at læse dem. Frederiksen slettede dem, fordi de indeholdt oplysninger, som ikke tålte dagens lys. Foto: AI-genereret.
Den brudte tillid
Socialdemokratiet står over for en stor udfordring: Kan de genvinde borgernes tillid ved at finde balancen mellem globale visioner og borgernær velfærd? For mange vælgere er svaret uklart, og det har resulteret i en svækket tilslutning til partiet i de seneste år. Hvis Socialdemokratiet ønsker at fastholde sin relevans i Gladsaxe, kræver det, at de igen begynder at levere konkrete resultater, der mærkes direkte i borgernes hverdag.
Socialdemokratiet forsøger at genvinde vælgernes tillid ved at fremhæve deres engagement i sociale projekter og deres ambitioner om at gøre Gladsaxe til en klimaneutral kommune. Men udfordringen er klar: Hvis partiet ikke formår at levere konkrete resultater lokalt i Gladsaxe, hvorfor skal borgerne så stemme på dem? Socialisterne har det problem, at de ikke leverer ting, der for alvor mærkes i borgernes hverdag, og derfor risikerer de at fortsætte den tilbagegang, som allerede er tydelig i det nationalpolitiske landskab.
Borgerne i Gladsaxe ser en tydelig sammenhæng mellem Mette Frederiksens topstyrede tilgang og den lokale partiafdelings manglende evne til at adressere kerneproblemer. Mange oplever, at fokus på internationale dagsordener som FN’s verdensmål og globale samarbejder skygger for lokale behov.
Frustration
Den nationale linje, der opfattes som fjern og elitær, skaber frustration blandt vælgerne, som ønsker handling på konkrete emner som ældrepleje, skoleforhold og trafikproblemer.
En væsentlig del af kritikken mod Socialdemokratiet stammer fra Mette Frederiksens håndtering af centrale spørgsmål som indvandring, grænsekontrol og forholdet til EU. Mange borgere mener, at partiet under hendes ledelse har svigtet Danmarks nationale interesser og svækket landets suverænitet.
Opfattelsen har forstærket vælgernes skepsis over for Socialdemokratiet i Gladsaxe, hvor lokale repræsentanter ofte ses som bundet af partiledelsens kontroversielle prioriteringer.
Lokale problematikker som sporvognsbanen "letbanens" byggerod og gentagne forsinkelser er blevet et symbol på manglende effektivitet og forståelse fra Socialdemokratiets side. Mange vælgere føler, at kommunen bruger ressourcer på prestigeprojekter frem for at investere i borgernære løsninger.
Lokale udfordringer
Kritikken retter sig mod, at Socialdemokratiets lokale ledelse mangler handlekraft til at prioritere det, der virkelig betyder noget for borgerne: bedre ældrepleje, grønne byrum og sikrere infrastruktur.
Fremtiden for Socialdemokratiet i Gladsaxe er usikker, og en markant kursændring er nødvendig, hvis partiet vil genvinde vælgernes tillid. Men nogen af skaden er sket, og partiet vil gå tilbage til kommunalvalget i 2025.
Et opgør med Mette Fredriksens mere totalitære socialisme
At få vendt skuden kræver et opgør med Mette Frederiksens topstyring og den mere totalitære linje, hun fører nationalt, og en klar tilbagevenden til de værdier, der tidligere gjorde Socialdemokratiet stærkt: social retfærdighed, lokalt engagement og konkrete løsninger, der kan mærkes i borgernes hverdag.
Hvis Socialdemokratiet fortsætter med at lade sig diktere af Mette Frederiksens prioriteringer og globale ambitioner, risikerer de at blive endnu mere marginaliserede i Gladsaxe. Kommunens vælgere søger partier, der fokuserer på det nære og det lokale – ikke et parti, der forsvinder i nationale og internationale projekter. Uden fornyelse kan Socialdemokratiet miste grebet om en kommune, der engang var en af deres bastioner.
Socialdemokratiets politik i Gladsaxe
Socialdemokratiet i Gladsaxe har traditionelt fokuseret på tre hovedområder: velfærd, bæredygtighed og borgerinddragelse. Partiet har gennem årene arbejdet for at sikre høj kvalitet i kommunens institutioner, fra daginstitutioner til plejehjem, og stræber efter at skabe tryghed og værdi for alle borgere.
Klimasocialisme frem for fokus på lokale udfordringer
Samtidig har Socialdemokratiet arbejdet strategisk med klimasocialisme og derfor investeret borgernes penge i grønne løsninger som energirenoveringer af kommunale bygninger og forbedret cykelinfrastruktur. Disse initiativer har været med til at profilere partiet som en fortaler for bæredygtig udvikling og social lighed.
Men i praksis har Socialdemokratiets politik de seneste år været præget af omfattende kritik, især på grund af det langvarige byggerod omkring "letbanen" – der i realiteten blot er en sporvognsbane.
Projektet, der skulle styrke den offentlige transport og fremme grøn mobilitet, har i stedet udviklet sig til en massiv hovedpine for både kommunen og dens borgere.
Veje er blevet gravet op, butikker har lidt økonomisk og nogle er helt lukket, og forsinkelserne har skabt frustrationer på tværs af kommunen.
Projektet er desuden en helt kolossal økonomisk katastrofe. Det vil koste borgerne i Gladsaxe mange mange millioner - og sporvognene vil køre med underskud længe. Mens borgmester, Trine Græse, har tjent over en million på lette-penge-banen, hvor hun hvert år får 200.000 kr. for at sidde som næstformand.
Mange borgere oplever, at Socialdemokratiet har prioriteret prestigeprojekter frem for at tage hånd om de grundlæggende behov, som vedligeholdelse af lokale veje og offentlige bygninger.
Borgmester Trine Græse tjener 200.000 om året på at være næstformand i Letbanens bestyrelse. Det har fået nogen til at kalde den for "lette-penge-banen". Bemærk det antinationalistiske FN-symbol. Foto: Privat
Borgernes data lækkes
Sporvognsbanen Letbanen er ikke den eneste sag, der har skabt røre. Gladsaxe Kommune var også involveret i en alvorlig skandale omkring databrud, hvor utilstrækkelig sikring af borgerdata førte til kritik fra både Datatilsynet og borgerne.
Adgangsrettigheder i kommunens systemer blev ikke håndteret korrekt, hvilket potentielt set kunne have udsat følsomme oplysninger for misbrug. Hændelsen afslørede mangler i den kommunale administration og rejste spørgsmål om Socialdemokratiets fokus på digital sikkerhed og ansvarlig ledelse.
Derudover er kritikken som nævnt vokset omkring partiets prioritering af FN’s verdensmål, som mange borgere ser som en fjern dagsorden i forhold til deres daglige udfordringer. Mens bæredygtighed og grøn omstilling er vigtige emner, mener mange, at Socialdemokratiet i samarbejde med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har mistet fokus på den borgernære velfærd, der tidligere var deres kerneværdi. Det er svært at se, hvilke resultater, der er skabt lokalt.
Kritikerne påpeger, at partiet i højere grad burde fokusere på problemer som bedre ældrepleje, modernisering af skoler og løsning af den stigende trafiktrængsel.
El-cykler og byggerod fyldte meget i 2023-2024 og langt ind i 2025. Det er som om, at byggerod er blevet socialdemokraternes varemærke. Foto: Privat