Redaktionel linje, generelle betingelser og ansvarsfraskrivelse for Kommunalvalg Gladsaxe
Kommunalvalg Gladsaxe udgives med hjemmel i grundlovens § 77, der lyder: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres."
Kommunalvalg Gladsaxe tilbyder analytiske perspektiver og dybdegående vurderinger af de politiske forhold i Gladsaxe Kommune med særlig
vægt på de ideologier og politikker, der præger lokalområdet. For gennemsigtighedens skyld er det vigtigt at gøre opmærksom på
redaktionens baggrund, da det kan have betydning for, hvordan indholdet opfattes og vurderes af læseren. Kommunalvalg Gladsaxe bestræber
sig på at efterleve
pressenævnets retningslinjer for god presseskik
, men der udstedes ikke garantier for, at Kommunalvalg Gladsaxe altid gør det.
Særligt i forhold til punkt 2 i retningslinjerne, bør læseren være opmærksom. Punkt 2 lyder: "Der skal udvises kritik over for
nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.", skal det i tråd med
journalistisk etik og principperne om troværdighed og åbenhed understreges, at Kommunalvalg Gladsaxe udgives af redaktør Kristian Tørning,
som selv er kandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Gladsaxe, og derfor selv har en personlig interesse i udfaldet af valget.
Det betyder desuden, at Kommunalvalg Gladsaxe forholder sig nationalkonservativt analytisk til Gladsaxe Kommune, politik og politiske
partier.
Nationalkonservatisme er en ideologisk retning, der kombinerer nationalisme og konservatisme. Nationalkonservatisme er en ideologi, der
fokuserer på at opretholde de kulturelle og etniske identitet i et land. Nogle kendetegn ved nationalkonservative partier er, at de i høj
grad ønsker national suverænitet, og at de er indvandrerkritiske.
Analyserne er derfor foretaget ud fra et nationalistisk perspektiv, hvor ideologier fx måles ud fra, om de skader eller gavner danskerne
og danske interesser. Det er væsentligt, at læserne er beviste om vurderingerne på hjemmesiden udføres fra et nationaltkonservativt
analytisk perspektiv med en klar interesse i at fremhæve politik og ideologier, der i særlig grad vurderes at tjene danske interesser og
værdier både nationalt og lokalt i Gladsaxe. Der lægges vægt på en kritisk og nationalistisk tilgang, hvor politiske ideologier og forslag
evalueres ud fra deres evne til at beskytte og fremme danske interesser, herunder dansk kultur, velfærd og sammenhængskraft. Hjemmesidens
grundlæggende tilgang er, at journalistik, politik og politiske forslag ikke betragtes som værende uden værdimæssige præferencer. Alle
politiske analyser i alle medier er nødvendigvis farvede af de verdenssyn og grundlæggende principper, der driver skribentens politiske og
ideologiske virke. Sådan er det også i store medier, hvor det dog ikke er normalt, at redaktører og journalister er åbne om deres
ideologiske udgangspunkt, som er drivende for deres nysgerrighed. I alle henseender opfordres læserne til at vurdere analyserne på
Kommunalvalg Gladsaxe kritisk og holde sig for øje, at vurderingerne udspringer af en specifik ideologisk og politisk kontekst og
interesse.
I det hele taget opfordres læserne generelt til at være opmærksomme på, at nyhedskilder og analyser altid bør mødes med en sund grad af
skepsis. Læseren må selv må foretage sin egen analyse og vurdering af troværdighed i analyserne af de politiske partier og aktører i
Gladsaxe Kommune med henblik på at vurdere, hvorvidt deres politikker kan beskrives som gavnlige eller skadelige for den danske
befolkning. I sådanne analyser gemmer der sig altid et mål af subjektivisme. Hos Kommunalvalg Gladsaxe er det centrale kriterium for
vurderingen af situationen i Gladsaxe, om den pågældende politik understøtter danske værdier, national suverænitet og lokal velfærd. Målet
med Kommunalvalg Gladsaxe er at bidrage til en mere nuanceret og informeret debat om de politiske forhold i Gladsaxe Kommune, fordi der
ikke er andre medier, der belyser kommunalpolitik i Gladsaxe fra en national konservativ vinkel.
Sammenfattende ønsker redaktionen at understrege, at Kommunalvalg Gladsaxe drives med et klart værdimæssigt fundament og med respekt for
den læserskare, der søger indsigt og forståelse for lokalpolitik. Dette indebærer en erkendelse af, at analyserne er skrevet med
udgangspunkt i Kristian Tørnings politiske engagement som kandidat for Dansk Folkeparti, men også med ambitionen om at levere
indsigtsfuldt og gennemtænkt indhold. Vi opfordrer læserne til at udfordre og reflektere over analyserne med en åben og kritisk tilgang.
Samtidig håber vi, at hjemmesiden kan fungere som et nyttigt bidrag til den politiske debat i Gladsaxe Kommune. Kommunalvalg Gladsaxe kan
ikke drages til ansvar for andet i forbindelse med information, salg af varer eller tjenesteydelser, end hvad der følger af gældende
relevant lovgivning.
Generel ansvarsfraskrivelse: Kommunalvalg Gladsaxe leverer gratis information om lokalpolitik i Gladsaxe, men dine beslutninger er altid
dit eget ansvar. Kommunalvalg Gladsaxe fraskriver sig ethvert ansvar for dine handlinger, beslutninger og resultaterne af disse. Websitet
(Kommunalvalg Gladsaxe), publikationer, videoer, grafik og lydfiler mm. er alene udarbejdet som en generel orientering om forhold, som
måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Fremhævede resultater og analyser er illustrative. Resultater
varierer afhængig af den specifikke kontekst, din baggrund, din uddannelse, dine erfaringer, samfundsforhold og konjunkturer.
Informationerne er af en generel og analytisk natur og ikke beregnet på at adressere specifikke enkeltpersoner, hvorfor du ikke bør
disponere på baggrund af oplysningerne uden at modtage specifik professionel rådgivning, der tager afsæt i en grundig undersøgelse af din
specifikke situation.
Kommunalvalg Gladsaxe bestræber sig altid på at levere nøjagtige informationer, men der kan ikke gives garantier for at informationerne
faktisk er det. Kommunalvalg Gladsaxe påtager sig intet ansvar for nogen form for tab eller andre uhensigtsmæssigheder som afstedkommes af
at anvende informationerne. I det omfang loven tillader det, accepterer eller påtager Kommunalvalg Gladsaxe sig ikke nogen forpligtelse,
ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid
til de oplysninger, du finder på Kommunalvalg Gladsaxe, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af hjemmesiden eller
publikationer herunder men ikke begrænset til hjemmesider, videoer, PDF’er, lydfiler, regneark mm. Ansvarsfraskrivelsen gælder uanset
arten af erstatningsansvar, og uanset om Kommunalvalg Gladsaxe har handlet