Kommunalvalget 2025: Hvem skal bestemme i Gladsaxe?

Gladsaxe har været socialistisk siden 1913. Det er over 100-år, hvor socialisterne har haft magten, men det er ikke givet, at det vil være sådan i fremtiden. Der er en stigende utilfredshed med magthaverne, men hvad er alternativet?

Kommunalvalget 2025 i Gladsaxe tegner til at blive en kamp mellem globale ambitioner og lokale interesser. Centralt står spørgsmålet: Skal Gladsaxe bare være en art FN kommune, der bruger pengene på grønne dagsordener og internationale vejrmål, eller om det er tid til at sætte en kurs, der primært tager hensyn til borgernes umiddelbare behov, velfærd og en oprydningen i kommunens økonomien

Kan kommunen fortsætte sin grønne omstilling uden at blive et instrument for globalistiske projekter, der pålægger lokale borgere og virksomheder urimelige omkostninger? Den debat vil fylde meget, fordi socialisterne i Gladsaxe har mere fokus på FN end på den nære lokale velfærd.

Magthaverne vil global ansvarlighed, selvom det underkender det lokale selvstyre og den økonomisk vækst i Gladsaxe. Det sker endda i en tid, hvor presset fra internationale organisationer som FN aldrig har været større.

Strategisk skinddemokrati

Socialisterne leverer ikke ægte borgerinddragelse og nærdemokrati. Og mange borgere udtrykker bekymring over, at beslutninger ofte træffes uden tilstrækkelig dialog med lokalsamfundet.

I nogle tilfælde oplever borgerne, at de bliver inddraget i en strategisk, men kun skinddemokratisk - øvelse af magthaverne. Der i virkeligheden ikke lytter. Partierne vil derfor skulle tage stilling til, hvordan de kan sikre større gennemsigtighed og reel borgerindflydelse på vigtige beslutninger i kommunen.

Kernevelfærd Ældre må nøjes med en robotstøvsuger

Desuden vil velfærdsområder som ældrepleje, folkeskoler og sundhed være højt på dagsordenen. Der forventes en intens debat om, hvordan kommunen kan opretholde et højt serviceniveau, samtidig med at den økonomiske bæredygtighed sikres. Dette vil især være relevant i lyset af stigende udgifter og krav fra borgerne.

Endelig kan integration og social balance blive et varmt emne. Med fokus på at skabe lige muligheder og sikre trygge boligområder, vil partierne skulle præsentere konkrete løsninger på udfordringer relateret til sociale forskelle og inklusion i bysamfundet.

Kommunalvalget 2025 i Gladsaxe tegner sig dermed til at blive en vigtig begivenhed, hvor lokale værdier, globale ambitioner og borgernes hverdag vil blive vægtet og debatteret på tværs af politiske skel.

Resumé af Gladsaxestrategien 2022-2026

Gladsaxestrategien løber fra 2022-2026, men hvad sker der så? Den nuværende strategi er overvejende socialistisk og har som hovedmål at sikre bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe Kommune. Strategien tager udgangspunkt i FN’s verdensmål, som fungerer som den styrende ramme for kommunens udviklingsarbejde. Den præsenterer seks primære målsætninger:

• Et godt sted at bo og leve.
• Børn og unge former fremtiden.
• Bæredygtig erhvervsby med stærke partnerskaber og jobvækst.
• Lige muligheder for et godt liv.
• Styrket klimaindsats.
• Sundhed og trivsel for alle.

Kommunen understreger vigtigheden af partnerskaber mellem borgere, virksomheder og organisationer for at realisere disse mål. Fokusområderne spænder fra social balance og uddannelse til bæredygtighed og klimainitiativer, herunder reduktion af CO2-udledning og cirkulær økonomi. Dokumentet skitserer også brugen af indikatorer til at måle fremgang.

Kritik af den socialistiske FN-politik Gladsaxe Kommune i dag fører.

Borgerne er trætte af en strategi, der virker både uambitiøs og virkelighedsfjern, fordi den er frakoblet de konkrete problemer i Gladsaxe.

Det mest problematiske ved Gladsaxestrategien er dens afhængighed af FN’s verdensmål som retningsgivende princip. Dette begrænser lokaldemokratiet og borgernes selvbestemmelse. Når kommunens kerneopgaver – fra klimaindsats til social integration – baseres på et globalt rammeværk frem for lokale prioriteringer, mister borgerne muligheden for direkte at præge beslutningerne i deres eget samfund.

FN er ikke en demokratisk organisation. Der afholdes ikke FN-valg.

FN er en bureaukratisk og fjern organisation, der ikke nødvendigvis forstår eller afspejler de konkrete behov i Gladsaxe. Der afholdes fx ikke demokratiske valg til FN, så det er svært at se, hvordan borgerne har indflydelse. Ved at gøre verdensmålene til fundamentet for den kommunale strategi, flyttes magten reelt væk fra de lokale borgere og hen til en global dagsorden, som ikke altid harmonerer med danske værdier og interesser.

Hvis man læser Gladsaxe-FN-Strategien, så er det meget tydeligt, at socialisterne i Gladsaxe har en meget stor tiltro til FN og deres verdensmål. Det er en meget stor del af deres politik, som er baseret på FN's verdensmål.

Gladsaxestrategien er faktisk en FN-strategi.

Faktisk mener socialisterne, at FN's verdensmål er så vigtige, at de har valgt at lave hele kommunens strategi ud fra dem. De skriver det selv direkte: FNs verdensmål er vores mål..

Socialistene skriver videre: "Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe Kommune indarbejdet FNs verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien. Vi arbejder derfor for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. og er kommunens svar på, hvordan vi i fællesskab kan skabe en bæredygtig fremtid for Gladsaxe."

Symbolpolitik der ikke gavner borgerne

Denne tilpasning til FN’s verdensmål fremstår som en symbolsk gestus, der kan sætte ideologisk dagsorden over praktiske løsninger. Et eksempel er, hvordan miljøpolitikken domineres af top-down reguleringer som separate kloaksystemer og grøn transport, fremfor at lade markedet og borgerne finde mere effektive løsninger.

I praksis betyder det, at de socialistiske magthavere og dermed kommunen prioriterer prestigeprojekter over konkret borgernytte. Derudover skaber det unødige byrder for lokale virksomheder og borgere, som tvinges til at indordne sig under urealistiske målsætninger uden direkte input i beslutningsprocesserne.

Klimasocialisme og bæredygtighed

Kommunens selvbeskrivelse som “bæredygtighedsforgangsmand” signalerer også, at målet er at fremstå progressiv på en global scene, snarere end at varetage lokale interesser. Denne strategi risikerer at underminere de frie borgeres vilje og hæmmer individets ret til at sætte kursen i eget lokalsamfund. Det bidrager til en voksende afstand mellem borgerne og deres lokalpolitikere, hvilket kan føre til apati og en følelse af afmagt.

Ved at lade FN’s verdensmål diktere de kommunale prioriteter overses de lokale forhold, som burde have forrang. Eksempelvis fokuseres der på bredt formulerede mål om social balance og grøn omstilling, men ofte på bekostning af borgernes faktiske behov, som kunne inkludere forbedring af den lokale infrastruktur eller sikring af velfærdstjenester af høj kvalitet. De internationale rammer er simpelthen for generelle til at tage højde for unikke lokale udfordringer.

Endelig er der en risiko for, at kommunens overdrevne fokus på verdensmålene afsporer ressourcer fra mere presserende sager. Investeringer i klimatilpasning og symbolsk grøn omstilling, såsom opsætning af ladestandere og implementering af cirkulær økonomi, kan fjerne fokus fra kerneopgaver som skolegang, sundhed og beskæftigelse. Det er endnu en konsekvens af at følge en global dagsorden uden at tage tilstrækkelig hensyn til lokale forhold og præferencer.

Her kan du læse om, hvordan du stemmer: Sådan stemmer du til byrådsvalget.